Politi jager kvindehandlere på Vesterbro

I en planlagt aktion slog Københavns Politi tirsdag til mod et rumænsk gadeprostitutionsmiljø på Vesterbro i København.

Resultatet blev foreløbigt ni anholdte, hvoraf to af dem efter alt at dømme vil blive sigtet for den grove straffelovsparagraf om handel med kvinder, oplyser vicepolitiinspektør Ove Dahl.

- Vi har efterforsket sagen gennem det seneste halve år og slog til i dag mod flere adresser, hvor de prostituerede kvinder opholder sig på Vesterbro, siger han.

De prostituerede kvinder forventes løsladt efter endt afhøring, mens en mand og en kvinde altså sigtes som "bagmændene".

/ritzau/

Københavns Politi slår til mod rumænsk prostitutionsmiljø på Vesterbro og anholder ni personer. To sigtes for kvindehandel.

Offentliggjort Sidst opdateret