Københavns Politi har opgivet at få varetægtsfængslet den tyske talsmand for bevægelsen Climate Justice Action.
I lørdags blev han løsladt af en dommer i byretten, og nu har anklagemyndigheden besluttet ikke at kære afgørelsen til Østre Landsret.
- Vi har frafaldet kæremålet, siger anklageren, politifuldmægtig Jacob Buch Jepsen.
Det betyder dog ikke, at politiet har opgivet senere at køre en straffesag mod den 33-årige Tadzio Müller.
Han sigtes for i løbet af nogle måneder i efteråret at have deltaget i planlægningen af vold mod politiet i forbindelse med en demonstration ved Bella Center i onsdags.
Müller blev anholdt forud for demonstrationen. På vej ud fra Bella Center blev han taget af civilklædte betjente, der havde overvåget tyskeren i flere timer forinden. I første omgang blev han frihedsberøvet i tre døgn.
Betjentenes notater om tyskerens toiletbesøg og møder med to mænd og en kvinde i Bella Center blev læst op i det retsmøde lørdag, hvor anklageren krævede fængsling.
Dommer Jens Stausbøll afviste dog at følge ønsket. Der var ikke en begrundet mistanke mod den 33-årige, der nægter sig skyldig.
To unge danske kvinder, der har også har været talspersoner for Climate Justice Action, er dog fortsat varetægtsfængslet.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie