Politiet advarer mod farligt stof: To mænd i livsfare
To mænd ligger på hospitalet i Aalborg efter overdosis med et ukendt stof.
To mænd er i livsfare, efter at de har taget en overdosis af et farligt, ukendt stof.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Mændene blev lørdag kørt på hospitalet i Aalborg, efter at de begge havde indtaget det stærke stof, som politiet mener kan være heroin.
Efter to dage på hospitalet er mændene fortsat i livsfare.
- Derfor går vi nu ud og advarer mod dette ukendte stof. Det er farligt. Vi ved, at stoffet er indkøbt i misbrugsmiljøet i Aalborg og i Hjørring, siger politikommissær Heine Hansen fra Nordjyllands Politi i pressemeddelelsen.
Stoffet er i omløb i misbrugsmiljøer, hvor også de to mænd er kommet i besiddelse af det. Mændene færdes begge i misbrugsmiljøet i Vendsyssel.
De to mænd er henholdsvis 44 og 24 år.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie