Politiet anholder tre falske betjente i København
Politiet i København anholdt lørdag tre rumænske mænd, der udgav sig for at være politibetjente.
Under foregivelse af at skulle kontrollere intetanende turisters pas stjal de deres punge og andre værdigenstande.
De tre mænd er sigtet for otte tricktyverier, oplyser vagtchef Jens Kristiansen, Københavns Politi.
- De har opsøgt turister og foregivet, at de var betjente. Ofte har de bedt om at kontrollere passet, men nogle gange har de også brugt mistanke om narkotika til at komme tæt på folk, siger vagtchefen.
De tre falske betjente bar ikke uniform, men de fremviste noget legitimation med påskriften "politi", der kunne ligne et politiskilt.
De har en dags tid holdt til i det indre København, ved Amaliehaven, Den lille Havfrue eller omkring Tivoli. Deres ofre har især været asiatiske turister.
Politiet har endnu ikke en samlet opgørelse over, hvor meget det er lykkedes tricktyvene at tilegne sig.
Foreløbig er de sigtet for otte forhold, men der kan komme flere til.
De tre rumænske mænd blev lørdag formiddag anholdt i Amaliegade i nærheden af Amalienborg, hvor de blev taget på fersk gerning. De fremstilles søndag i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie