Politiet anholder tre i forbindelse med drab på 17-årig
Tre teenagere er blevet anholdt efter drabet på 17-årig i Hillerød. De fremstilles fredag i grundlovsforhør.
Tre drenge er torsdag aften blevet anholdt forskellige steder i Hillerød i forbindelse med drabet på en 17-årig dreng tidligere på dagen.
Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.
I en pressemeddelelse oplyser politiet, at der er tale om tre drenge på 16, 17 og 18 år.
Teenageren blev først på eftermiddagen stukket ned i en tunnel under Trollesmindealle, tæt på Hillerød Handelsskole.
Politiet fik anmeldelsen klokken 13.16, og drengen blev bragt til behandling på Rigshospitalet, men det lykkedes altså ikke at redde hans liv.
Dagen igennem har politiet været meget tilbageholdende med oplysninger om drabet.
Men ifølge Ekstra Bladet, der har talt med flere vidner, var offeret elev på Hillerød Handelsskole og motivet til knivoverfaldet kan være nogle uoverensstemmelser, der opstod under en fest i weekenden.
De tre anholdte vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser Nordsjællands Politi.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie