Politiet: Brand i værested i Herlev er formentlig påsat
Brand i værested for unge giver skader på Herlev Bibliotek. Røgskadede bøger skal fjernes.
En brand raserede lørdag morgen et værested for unge i Dildhaven i Herlev uden for København.
Branden var så voldsom, at Herlev Bibliotek, der er nabo til værestedet, blev røgskadet og ikke kunne åbne, oplyser vagtchef Peter Grønbek, Københavns Vestegns Politi.
Politiet mener, at branden i institutionen, der hedder Det Flyvende Korps, formentlig er påsat.
- Vi ved ikke så meget endnu, men noget indikerer, at der er tale om en påsat brand, siger Peter Grønbek.
Endnu har politiet dog ikke mulige gerningsmænd i kikkerten.
- Vi har ikke de store ting at gå efter, og der skal først ske tekniske undersøgelser på brandstedet senere, siger Peter Grønbek.
Politiet fik anmeldelsen af branden lørdag morgen omkring klokken seks, og brandvæsnet har arbejdet flere timer på at slukke ilden.
Institutionen er nedbrændt, og på biblioteket er nogle materialer så skadet af røg, at de skal fjernes, før borgerne kan bruge biblioteket igen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie