Politiet efterforsker dødsbrand som drabssag og søger vidner
En voldsom brand i et hus i Grevinge har kostet en mand livet. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
Free/Colourbox
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner i en mulig drabssag, hvor en 65-årig mand har mistet livet.
Det var en 65-årig mand, der torsdag blev fundet død i et udbrændt hus ved Grevinge i Odsherred.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse omkring klokken tre natten til fredag.
Branden blev anmeldt til politiet klokken 07.14 torsdag morgen. Det var en lokal kvinde, der slog alarm, da hun opdagede det brændende hus.
Politi og brandvæsen rykkede talstærkt ud til stedet, men den voldsomme brand havde allerede godt fat i huset.
Der var også kraftig røg fra branden, hvilket skabte trafikale problemer i området.
I første omgang var meldingen, at man ikke havde fundet personer i huset. Men op ad formiddagen ændrede situationen sig, da røgdykkere havde skaffet sig adgang til en større del af huset.
Torsdag aften oplyste politiet, at dødsfaldet var "mistænkeligt", men uden at oplyse mandens identitet.
Natten til fredag fortæller politiet, at sagen efterforskes som en drabssag. Det skyldes, at den 65-årige har nogle skader, som er påført forud for branden.
Huset, der ligger på Færgevej ved Grevinge, er udbrændt. Blandt andet er husets førstesal styrtet sammen.
Politiet efterlyser vidner, der kan have set noget mistænkeligt i området omkring Færgevej og på vejstrækningen Nykøbingvej imellem Holbæk og Vig i tidsrummet fra onsdag formiddag omkring til torsdag morgen.
- Det kan være personer, køretøjer eller noget som afviger fra det normale i området. Skulle nogen sidde inde med en konkret mistanke eller i øvrigt har oplysninger i sagen, vil vi meget gerne tale med dem, udtaler vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, der er leder af efterforskningen.
Mandens pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie