Politiet efterlyser 63-årig mand efter kvindes død i Kolding
Politiet efterlyser den 63-årige Bent Ovesen, efter at hans hustru lørdag blev fundet død under mistænkelige omstændigheder i Kolding.
Foto: Free/Foto Udleveret Af Politiet
Free/Foto Udleveret Af Politiet
Bent Ovesen og en gråbrun Ford Mondeo efterlyses i sagen om en kvinde, der ikke er død af naturlige årsager.
Politiet efterlyser søndag en 63-årig mand efter en kvindes mistænkelige død i Kolding.
I en pressemeddelelse sætter politiet navn og foto på Bent Ovesen, der muligvis er kørende i en gråbrun Ford Mondeo med AU 24 836 på nummerpladen.
Hans hustru, der var 61 år, blev fundet død på Christiansøvej i Kolding lørdag ved middagstid. I første omgang blev dødsfaldet betegnet som mistænkeligt, og allerede på det tidspunkt blev Ford Mondeo'en efterlyst.
Søndag siger Sydøstjyllands Politi på baggrund af omfattende undersøgelser, at kvinden ikke døde af naturlige årsager. Den endelige dødsårsag fastlægges dog først efter en obduktion, som gennemføres mandag, fremgår det af pressemeddelelsen.
Den efterlyste Bent Ovesen er almindelig af bygning og er 187 centimeter høj. Han er skaldet og bærer briller, lyder det i et signalement.
Politiet håber på henvendelser fra folk, der har set manden, bilen eller i øvrigt har oplysninger, der kan hjælpe med opklaringsarbejdet.
Søndag ønsker politiet ikke at gå yderligere i detaljer med sagen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie