Politiet fik anmeldelse om bevæbnede folk i storcenter
Muligvis var geværlignende genstand i storcenter blot et legetøjsvåben. Det er dog endnu uvist.
Københavns Politi modtog fredag eftermiddag en anmeldelse om, at nogle personer skulle være gået ind i Amager Centret med en geværlignende genstand.
Det fik politiet til at rykke ud til stedet, men da man nåede frem, var de pågældende personer væk.
- Vi kan se på overvågningsbilleder derudefra, at personerne har forladt stedet igen, fortæller Henrik Svejstrup, der er vagtchef hos Københavns Politi.
Ifølge vagtchefen kunne det på billederne godt se ud, som om personerne havde noget på sig, der godt kunne være et gevær.
- Men det tyder på, at det er en familie med nogle større børn. Så muligvis er det et hardballvåben, som man har forsøgt at gemme lidt væk, siger vagtchefen.
Et hardballvåben er et legetøjsvåben, der skyder med plastikkugler. Men ofte ligner hardballvåben umiskendeligt den ægte vare.
Vidnet, som anmeldte episoden til politiet, så personerne ankomme omkring klokken 16. Politiet modtog først anmeldelsen omkring en halv time senere.
- Det er naturligvis noget, vi tager alvorligt, når vi får sådan en anmeldelse, og noget, som vi reagerer på, fortæller Henrik Svejstrup.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie