Politiet har skudt aggressiv kvie på flugt i Aarhus
Letbanen måtte kortvarigt indstille kørslen, da politibetjente jagtede kvie i området ved havnen.
Letbanen i Aarhus blev tirsdag formiddag bedt om at indstille kørslen, fordi en kvie var stukket af fra Aarhus Slagtehal. Det endte med, at politiet skød og dræbte kvien.
Dyrets flugt skete lidt før klokken ni, og politiet blev også alarmeret. Her sendte man flere patruljer ud på området ved havnen, og jagten sluttede klokken 09.42, oplyser Østjyllands Politi.
Aflivningen foregik ude på Østhavnsvej. Umiddelbart har politiet ikke oplysninger om antallet af skud.
Postyret skyldes, at dyret blev beskrevet som aggressivt og dermed potentielt farligt for tilfældige. Flere borgere ringede til politiet om sagen.
Til DR Nyheder fortæller slagtermester Knud Erik Nielsen, at kvien kunne slippe væk, fordi et hegn midlertidigt er fjernet på grund af en udvidelse af det kommunale forsyningsnet.
- Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket, siger slagtermesteren om flugten. Det seneste tilfælde ligger i hvert fald fem-ti år tilbage, oplyser han til DR Nyheder.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie