Hver dag udsættes flere end 130 hjem for indbrud, og politiet opklarer kun et fåtal af sagerne.
Kun godt seks ud af 100 gange lykkes det politiet at rejse sigtelse mod tyven efter en anmeldelse, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik for året 2009.
Den lave opklaringsprocent skyldes blandt andet, at tyvene har for let ved at bryde ind. Vores hjem er for dårligt sikrede, så tyven kan gennemføre et indbrud på ganske kort tid.
- Tyven har ofte let ved at komme ind i folks huse, og så går det ganske stærkt, fortæller politiinspektør Lisbeth Jessen fra Nordsjællands Politi.
- Ofte tager tyven bare det, han lige kan have i lommerne af smykker og kontanter, og er hurtigt væk, og så efterlader han sig ikke ret mange spor, siger hun.
Ved indbrud mister vi ikke bare vores værdier. Det kan også give alvorlige sår på sjælen, som kan være måneder om at hele. Og opklaring af sagen er vigtig for offeret for at kunne komme videre.
- Når man ikke selv har været offer, så tænker man, at folk har mistet et fjernsyn, noget sølvtøj og nogle smykker og det er det, fortæller Winnie Walløe fra den frivillige organisation Offerrådgivningen.
- Men det er måske ting, som har været i familiens eje, som man er særligt bundet til. Det værste er imidlertid det psykiske pres, siger hun.
Et indbrud kan nemlig få mennesker, der normalt tænker rationelt, til drastisk at ændre adfærd. Det skyldes angsten og utrygheden. Ifølge Winnie Walløe oplever man ind imellem, at indbrudsofre ikke tør være i deres eget hjem.
- Vi oplever, at folk ikke tør være der, hvor de bor, af frygt for, at det kan ske igen. Men jeg kender også til mennesker, der har det meget svært med, at tyven har rørt ved deres ting, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie