Politiet overvejer at sigte person bag terrorhyldest
26-årig mand fra Aarhus hylder formodet terrorist på Facebook. Politiet overvejer nu at rejse sigtelse.
Østjyllands Politi undersøger, om der kan rejses sigtelse mod en 26-årig mand fra Aarhus, der på sin Facebook-profil hylder den afdøde Omar Abdel Hamid El-Hussein, som formodes at have dræbt to civile og såret fem politifolk i København i weekenden.
- Vi er i øjeblikket i gang med at lave en juridisk vurdering af Facebook-udtalelserne.
- Vores jurister skal vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for, om vi kan mene, at der er tale om en straffeovertrædelse, siger Ole Madsen, efterforskningsleder og politiinspektør ved Østjyllands Politi.
Ifølge Jyllands-Posten har den 26-årige aarhusianer med palæstinensisk baggrund skrevet følgende:
"Hvil i fred til vores kære bror Omar Abdel Hamid El-Hussein. Allah yerhamak. Vi er alle Omar."
Udtrykket "Allah yerhamak" er arabisk med betydningen Allah velsigne dig, skriver Jyllands-Posten.
Hyldesten til den formodede gerningsmand bag terrorangrebet i København blev lagt på Facebook mandag eftermiddag.
Ole Madsen oplyser til Ritzau, at Østjyllands Politi forventer at være nået længere i efterforskningen "i løbet af et par dage".
Omar Abdel Hamid El-Hussein, der menes at stå bag skyderierne, døde tidligt søndag morgen efter en skudveksling med politiet ud for Svanevej 1 ved Nørrebro Station i København.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie