Politiet: Pas på får og biler hvis det bliver storm
Politiet opfordrer folk i Syd- og Sønderjylland til at tage deres forholdsregler, hvis DMI's forudsigelser om storm ved den jyske vestkyst mandag eftermiddag og aften viser sig at holde stik.
Stormen kan få vandstanden til at stige, og det kan gå ud over de mange får på de lavtliggende områder ved digerne ved Vadehavet og parkerede biler på havnen i Esbjerg.
Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrede søndag landmænd i området til at få flyttet deres dyr, inden stormen kommer.
- Er dine husdyr i sikkerhed for et stormhøjvande? Risikerer de at blive afskåret fra land?, spurgte politiet på Twitter.
Vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi, siger til Ritzau, at DMI ikke har udsendt et egentligt stormvarsel.
- Jeg tager det med ophøjet ro, men vi ved af erfaring fra tidligere efterårsstorme, at der går mange får på digerne ude ved vestkysten, og at mange tidligere er blevet fanget af vand, siger Bjørn Pedersen.
Også inde i Esbjerg risikerer stormen at få vandstanden til at stige, så der presses vand op over kajkanterne ved havnen. Derfor advares bilister mod at parkere på pladser, der risikerer at blive oversvømmet.
- Hvis det holder stik med kraftig vind fra syd og sydvest, er det den dårligste situation i Esbjerg Havn, hvor vinden kan blive presset op og komme ind over kajkanten. Derfor skal man måske ikke parkere nede omkring Fanøfærgen, siger Bjørn Pedersen.
Af vejrudsigten på DMI's hjemmeside fremgår det, at der er "stor sandsynlighed for storm" ved Vestkysten fra mandag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie