Politiet rykkede massivt ud - viste sig at være skadedyrsbekæmper
Københavns Politi var onsdag morgen massivt til stede i et boligområde i Brønshøj, da der kom melding om en mand med et gevær på et tag. Manden var dog skadedyrsbekæmper. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Onsdag fik politiet i København melding om en mand med et gevær på et tag. Det var dog ufarligt.
Københavns Politi rykkede onsdag morgen ud med en større indsats i Bystævneparken i Brønshøj.
Meldingen var, at en mand var set med et gevær på et tag.
- Vi har haft en stor indsats. Vi fik en anmeldelse om en mand med et gevær på et tag. Det tager vi meget alvorligt, så vi faciliterer en større indsats i Bystævneparken, siger politiets vagtchef Martin Kajberg.
Det viste sig dog at være en mand, som var bestilt til at skyde skadedyr, fortæller vagtchefen.
- De har ikke underrettet os om det. Vi tager det selvfølgelig meget alvorligt, når vi hører om en mand på en beboelsesejendom med en riffel, siger han.
Politiet skal nu finde ud af, hvad det får af efterspil for det firma, der ikke havde givet politiet besked om, at det havde sendt en mand ud for at skyde skadedyr.
- Man skal orientere os om det, siger Martin Kajberg.
Politiet fik anmeldelsen klokken 08.26. Den operative indsats varede knap halvanden times tid.
Der vil onsdag formiddag være en tryghedsskabende indsats på stedet, fortæller vagtchefen.
- Vi bliver derude lidt tid, hvis nogen har lyst til at tage en snak med os, skriver Københavns Politi på X.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie