Politiet søger vidner efter seksårig blev påkørt af knallert
Politiet i Sydøstjylland jager en gerningsmand, der har påkørt en seksårig dreng og er flygtet fra stedet.
En seksårig dreng blev onsdag morgen påkørt af en knallert i en park i Kolding, hvorefter føreren af knallerten forsvandt.
Derfor søger Sydøstjyllands Politi nu vidner og en gerningsmand, skriver politiet i en pressemeddelelse.
- En seksårig dreng blev onsdag påkørt af en knallert i Legeparken i Kolding. Sydøstjyllands Politi ønsker at komme i kontakt med eventuelle vidner, står der i pressemeddelelsen.
Påkørslen skete omkring klokken 09.00 om morgenen på en sti i Legeparken.
Drengen blev ifølge politiet påkørt af en lille knallert.
Knallertkøreren flygtede fra stedet uden at standse, og den seksårige måtte efterfølgende behandles på skadestuen.
Gerningsmanden beskrives som værende iført en rød trøje og styrthjelm, knallerten beskrives som rød og hvid.
Hvis man har oplysninger, der kan hjælpe Sydøstjyllands Politi, vil de gerne kontaktes på telefon 114.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie