Politiet undersøger mistænkeligt forhold ved boligkarré
I flere timer har et område i Brønshøj været afspærret, men politiet er meget lidt meddelsomme om årsagen.
Et område ved en boligkarré i Brønshøj har siden 20-tiden søndag aften været afspærret på grund af "et mistænkeligt forhold". Det oplyser efterforskningsleder Rene Jensen fra Københavns Politi kort efter midnat.
Af hensyn til efterforskningen afviser han at komme ind på, hvad sagen drejer sig om. Han vil heller ikke oplyse, om personer er kommet til skade.
- Vi modtager klokken 19.41 en anmeldelse om, at "der er noget derude", siger han.
Efterfølgende afspærrede politiet et område omkring en boligkarré på en adresse på Kildeager i Brønshøj.
- Vi er fortsat i gang med de tekniske undersøgelser derude, oplyser han klokken 00.40.
Hundepatruljer har også været i aktion.
Spørgsmål: Har hundene ledt efter genstande eller personer?
- Det kan være begge dele. Men primært genstande, svarer Rene Jensen.
Indtil videre er der ikke foretaget anholdelser i forbindelse med sagen, tilføjer han.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie