Politiet undersøger to knivstikkerier i København
Politiet er onsdag blevet kaldt ud til to forskellige knivstikkerier i København. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
To mænd er på to forskellige steder i København onsdag blevet overfaldet med kniv. Ingen er blevet anholdt.
Politiet er onsdag blevet kaldt ud til to forskellige knivstikkerier i København.
Jesper Beuschel, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, oplyser, at politiet først blev kaldt ud til en episode omkring klokken 17 og så senere klokken 18.15.
De to episoder skete på Munkensvej på Frederiksberg og området omkring Voldparken og Koppelvænget ved Husum.
Offeret på Frederiksberg er 22 år, mens den anden er 21.
To mænd er blevet ramt, men ikke alvorligt, oplyser Jesper Beuschel.
Politiet leder nu efter gerningsmændene. Der er intet, der tyder på, at de to knivstikkerier har forbindelse til hinanden.
- Ingen af de to forurettede er særligt informative, når vi taler med dem. Så vi er ude på gerningsstederne for at kigge efter spor og tale med vidner, siger Jesper Beuschel omkring klokken 20.
Den centrale efterforskningsleder fortæller, at der indtil videre ikke er noget, der indikerer, at knivoverfaldene er banderelaterede.
Onsdag aften ved Københavns Politi ikke, hvad motiverne er.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie