Politihunde fangede smykketyv

Der forsvandt smykker for mellem en halv og en hel million kroner, da der tidligt lørdag morgen blev begået indbrud hos en guldsmed på Østerbro i København.

Da politiet nåede frem til smykkeforretningen i Nordre Frihavnsgade var gerningsmanden væk. Men det lykkedes kort efter en hundepatrulje at finde en mistænkt i området.

Tyvekosterne blev fundet i umiddelbar nærhed af manden, oplyser politiet.

Manden fremstilles i dommervagten i løbet af lørdagen.

/ritzau/

Indbrudstyv forsvandt med dyre smykker fra guldsmed - nu er mistænkt anholdt.

Offentliggjort Sidst opdateret