Postkasse sprængt

Post Danmark har fået sprunget en af sine røde postkasser i Lungholm.

Offentliggjort Sidst opdateret

Post Danmark har meldt til politiet, at en af de officielle røde postkasser på Rødbyvej nær Lungholm er blevet sprængt i stykker. Hærværket er sket fra fredag klokken 13 til lørdag samme tidspunkt, og kassen er totalt ødelagt. En ny koster 6.000 kroner. Politiet har ikke fået oplysninger om ødelagt post.