Psykisk syg anholdt for kvælertag på kvinde
Københavns Politi har anholdt en psykisk syg mand og sigtet ham for drabsforsøg på en kvinde, oplyser den centrale efterforskningsleder Kristian Aaskov til Ritzau.
- Der er tale om en sag fra torsdag, hvor en kvinde bliver overfaldet i området omkring Christiania, fortæller efterforskningslederen.
Ved overfaldet tog manden halsgreb på kvinden og klemte til. Politiet ser på sagen med alvorlige øjne.
- Hun var været til undersøgelse, og der er blevet konstateret punktformede blødninger i øjnene, så der er rejst sigtelse for drabsforsøg, siger Kristian Aaskov.
Punktformede blødninger i øjnene er et tegn på, at kvinden har været i livsfare i forbindelse med overfaldet, og det er blandt andet derfor, at sigtelsen lyder på drabsforsøg.
Den sigtede mand er imidlertid så psykisk uligevægtig, at han ikke er i stand til at medvirke ved et retsmøde, som der søndag skal være i sagen.
Anklagemyndigheden i København vil derfor bede en dommer om at afsige en kendelse om varetægtsfængsling in absentia. Det betyder, at politiet kan tilbageholde manden, indtil han er rask nok til at møde i retten, hvor en dommer på ny skal vurdere sagen.
På grund af mandens psykiske tilstand vil man bede om, at varetægtsfængslingen skal foregå i form af indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie