Rådmand: Gigantium er en del af Aalborgs dna
Der er onsdag eftermiddag brand i Gigantium i Aalborg. Foto: /ritzau/Schütze René
/ritzau/Schütze René
Gigantium i Aalborg brænder onsdag eftermiddag. Stedet er et ikon for byen, siger rådmand.
Det er en rystet rådmand fra Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune, der onsdag ser tv-billeder af Gigantium, som står i flammer.
- Det er jo meget tragiske billeder. Det gør ondt i hjertet, for Gigantium er en del af Aalborgs dna, siger rådmand Mads Duedahl (V).
Kokken 11.25 modtog politiet en anmeldelse om branden.
Folk er evakueret fra stedet. Røgen fra den store kultur- og idrætshal kan ses fra motorvejen.
Det vides ikke, hvordan branden er opstået.
Mads Duedahl er født og opvokset i området omkring Jammerbugt Kommune. Gigantium står ham derfor ekstra nært, fortæller han.
Han var senest i centret i weekenden. Her lavede DGI's Verdenshold opvisning i forbindelse med Landsstævnet.
- Hvert år er der omkring en million mennesker, der går gennem indgangene til Gigantium. Det sted betyder meget for byen. Det gør ondt at se, at et af byens ikoner brænder, siger Mads Duedahl.
Ifølge meldinger fra politiet og brandvæsenet er det udelukkende håndboldhallen, der brænder. Hverken svømme- eller skøjtehallen står i flammer på nuværende tidspunkt.
Der var ingen mennesker i selve hallen, da branden brød ud. De personer, der er evakueret, opholdt sig i de omkringliggende bygninger.
Desuden råder politiet til, at personer i området omkring Føtex, universitet og Da Vinci Parken, holder sig inde. Opholder man sig inden døre i området, bør man lukke døre og vinduer.
Personer, der opholder sig ude, skal søge ind eller fjerne sig fra områder mod vindretningen, da røgen kan være farlig, oplyser politiet i en beredskabsmeddelelse.
Foruden koncerter, gymnastikopvisninger og konferencer bruges hallen i Gigantium også til Aalborg Håndbolds hjemmekampe.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie