Det mener professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Michael Gøtze, skriver Politiken fredag.
Han anbefaler, at børnenes bistandsadvokater anlægger et civilt søgsmål mod Rebild Kommune.
- Det interessante ved sagen er, at kommunen har erkendt og beklaget, at man ikke greb ind meget tidligere for at beskytte børnene mod den her frygtelige far. Det ligner jo en tilståelsessag, siger han til Politiken.
Ifølge Michael Gøtze vil Rebild-sagen være egnet til at fastslå, hvorvidt myndighederne har et retligt ansvar for at beskytte børn i alvorlige misbrugssager.
Det ville være relevant, mener Claus Haagen Jensen, der er professor i offentlig ret ved Copenhagen Business School (CBS) i København.
- Ud fra det jeg har forstået af den, virker det som om, der er et grundlag for en oplagt testsag, siger han.
Torsdag blev den 56-årige familiefar fra Rebild ved byretten i Aalborg idømt en forvaringsdom for igennem 16 år at have voldtaget og misbrugt syv af sine egne børn samt to piger uden for familien.
Desuden skal han betale en erstatning på 915.000 kroner til børnene. Eksperterne mener, at kommunen både har et ansvar ifølge den danske servicelov og Menneskerettighedskonventionen.
- Man overser en erstatningsmulighed i de her sager. Man overser, at kommunen har et juridisk ansvar.
- Det sker, at kommunen rydder op internt og fyrer nogle i socialforvaltningen, men det er en forkert måde at få sagen løst på, siger professor Michael Gøtze.
Bistandsadvokaterne for de misbrugte børn har endnu ikke besluttet, om de vil rejse en erstatningssag mod Rebild Kommune.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie