Våbensmugleren Niels Holck bliver ikke udleveret til Indien.
Rigsadvokaten giver fortabt og vil ikke forsøge at indbringe sagen for Højesteret.
Den indiske regering har ellers i høje toner kritiseret de danske domstoles beslutning om ikke at udlevere den 49-årige dansker til en straffesag.
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen mener, at sagen ikke er af principiel karakter.
Dermed er der ikke grundlag for at bede Procesbevillingsnævnet om at lade den spektakulære sag komme helt til tops i det danske retssystem.
Først Retten i Hillerød og senest Østre Landsret har underkendt Justitsministeriets beslutning om at udlevere danskeren.
Det skyldes, at der er en reel risiko for, at Niels Holck vil blive udsat for tortur eller nedværdigende behandling i et indisk fængsel.
Vurderingen baseres på rapporter fra for eksempel det amerikanske udenrigsministerium og en række menneskerettighedsorganisationer.
Men embedsmændene i Justitsministeriet har altså ikke lagt tilstrækkelig vægt på den udbredte tortur i de indiske fængsler.
Indien har i øvrigt ikke ratificeret FN's torturkonvention.
- Jeg har stor forståelse for den opmærksomhed, som sagen har givet anledning til både i Danmark og i Indien, lyder det fra rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.
Men samtidig henviser han til det nylige nederlag i Østre Landsret.
Niels Holck arrangerede nedkastning af flere ton våben til oprørere i Vestbengalen i 1995.
En britisk mand afsonede flere år for nedkastningen og lignede til sidst efter eget udsagn en kz-fange.
Også den russiske besætning på det fly, hvorfra nedkastningen skete, tilbragte flere år bag tremmer.
Derimod slap Niels Holck væk.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie