Rigspolitiet opjusterer flygtningetal med 800 på én dag
Rigspolitiet laver kraftig opjustering af sit skøn over ankomne flygtninge. Nu er tallet på 5800.
De nyeste tal fra Rigspolitiet viser, at mindst 5800 flygtninge og migranter er kommet til Danmark siden søndag 6. september.
Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse. Tallet er baseret på indberetninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Dagen forinden lød tallet på 5000, og der er derfor tale om en opjustering på 800 på én dag.
Der er tale om en skønsmæssig vurdering, da politiet kun udfører kontrol på et begrænset antal tog og busser. Man vurderer tallet på baggrund af disse kontroller samt screeninger og observationer.
Politiet understreger derfor, at der er tale om et minimumtal.
Netop fordi tallene er så usikre, meddelte Rigspolitiet ellers lørdag, at det ville stoppe med at lave løbende opgørelser over, hvor mange flygtninge der kom til Danmark.
- Hvis vi skal melde tal ud, så skal det være tal, vi kan stå inde for. Vi kan godt forstå, at der er en stor interesse for det. Men hvis vi skal give nogle tal, skal det være nogen, som vi er rimelig sikre på giver et retvisende billede, sagde kommunikationsrådgiver ved Rigspolitiet Thomas Kristensen i den forbindelse til Ritzau.
Men den gik ikke med justitsminister Søren Pind (V).
- Har koordineret med Rigspolitiet at offentligheden også i den kommende tid vil få politiets skøn over flygtningesituationen, skrev Søren Pind på sin Twitter-profil.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie