Da politiets bandeenhed Task Force Øst mandag gik i aktion, blev 10 personer anholdt. Blandt dem er to medlemmer af Hells Angels samt en mand fra gruppen Black Cobra.
Ifølge videpolitiinspektør Lau Thygesen er aktionen kulminationen på længere tids efterforskning af handel med kokain og amfetamin.
De anholdte er hver især sigtet for handel med op mod tre kilo af de hårde stoffer.
En af anholdelserne fandt sted på Orøfærgen i Isefjorden.
Der blev foretaget en del beslaglæggelser. Blandt andet fandt efterforskerne 300.000 kroner i kontanter, 250 gram kokain, en pistol og nogle tyvekoster.
Desuden tog politiet også to biler med sig samt to Harley Davidson motorcykler, der ifølge Ritzaus oplysninger blev fundet i Herlev.
Halvdelen af de anholdt bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag i Roskilde.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie