Der opstod tirsdag formiddag et større slagsmål ved Retten i Glostrup, oplyser vagtchef Jeff Nielsen, Københavns Vestegns Politi.
Retten lægger lokaler til straffesagen mod en rocker fra HA-miljøet, der er tiltalt for det drab på en ung indvandrer, der blev startskuddet til bandekrigen.
Ifølge flere medier er omkring 100 rockere og medlemmer af indvandrerbander til stede ved retten, og kun takket være politiets indsats lykkedes det at forhindre et masseslagsmål.
Politiet satte ind med stave og hunde for at forhindre uroen.
Ifølge ekstrabladet.dk er det to grupper med medlemmer af Hells Angels og støttegruppen AK81 på den ene side og bandemedlemmer fra Tingbjerggruppen på den anden, der hidser hinanden op.
I retssagen er Hells Angels-rockeren Mazdak Fabricius tiltalt for et drab i Tingbjerg i sommeren 2008. Her blev der affyret en AK47 mod en gruppe unge indvandrere, og den 19-årige Osman Nuri Dogan døde af et skud gennem brystet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie