Der blev ikke barberet i straffen til en tidligere rockerspire fra AK81, da han mandag modtog sin endelige straf for medvirken til bl.a. fem drabsforsøg i bandekrigen.
I byretten fik den 25-årige MFP, der er beskyttet af et navneforbud, en straf på 12 år, og det fandt landsretten passende.
Den tidligere AK81'er har selv tilstået drabsforsøgene, og samtidig har han stærkt mod sædvane angivet sine medskyldige rockerkammerater, så en stor del af dem nu sidder varetægtsfængslet og afventer en gigantretssag til marts.
Netop MFPs handlingerne mod de gamle voldskolleger har fået politiet til at frygte for vidnets liv, og sagen mod ham har derfor både i byret og landsret kørt for lukkede døre og med størst mulig tys-tys.
Eksempelvis var landsretten så bange for, at der skulle dukke skydegale rockere op ved mandagens retsmøde, at det var forbudt at omtale sagen, før MFPs velbevogtede visit i retten var overstået.
Med mandagens landsretsdom er MFPs egen straf fastlagt, og han skal nu afsone sin straf et hemmeligt sted under hemmelige vilkår.
Når sagen mod 16 af hans eks-venner fra HA og AK81 - heriblandt de fremtrædende medlemmer Brian Sandberg og Dennis Brodthagen - starter 28. marts skal MFP dog igen frem fra sit skjul, når han efter planen skal vidne i sagen.
De 16 mænd nægter sig alle skyldige.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie