Røvere bagbinder kvinde i SuperBrugsen
Tidligt torsdag morgen slog to røvere til mod SuperBrugsen i Skævinge i Nordsjælland. Ved røveriet blev en 52-årig kvinde bagbundet af gerningsmændene.
Kvinden, som er ansat på stedet, forsøgte at undgå kontakt med røverne ved at låse sig inde på et toilet. Men røverne sparkede døren op og trak kvinden ud.
- Hun er blevet bagbundet med tape og med strips, fortæller pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.
Røverne forsøgte derefter at få adgang til forretningens pengeskab. Det lykkedes dog ikke, og de måtte gå fra stedet uden den store gevinst.
- De er kørt fra stedet i en sølvgrå BMW, fortæller Henrik Suhr.
Ifølge politiets signalement af gerningsmændene var den ene røver bevæbnet med en kniv.
Røverne beskrives derudover begge som mænd med udenlandsk baggrund. De bar tørklæde for munden og er begge mellem 175 og 180 centimeter høje.
Den ene gerningsmand var under røveriet iført lyse sko, mens den anden var iført mørke sko.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie