Såret kvinde fra Kolding er uden for livsfare
Kvinde blev stukket med kniv og skubbet ud ad vindue. To mænd er fængslet, mens en tredje er løsladt.
Mandag aften blev politiet kaldt til Skovvejen i Kolding, hvor en 26-årig kvinde var styrtet ud af en lejlighed på første sal.
Da politiet nåede frem, viste det sig, at kvinden var blevet stukket adskillige gange med kniv i sin lejlighed.
Kort efter anholdt politiet tre mænd, der opholdt sig i lejligheden. Det drejer sig om kvindens tidligere samlever på 37 år, hans bror på 29 samt en tredje mand på 26. Hans relation til kvinden kendes ikke.
Tirsdag blev de tre mænd fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg.
Her blev den 29-årig mand løsladt, mens kvindens tidligere samlever blev fængslet i to uger, og den 26-årige blev fængslet i fire uger, skriver JydskeVestkysten.
De tre mænd er ifølge JydskeVestkysten sigtet for at have stukket kvinden adskillige gange i maven, halsen, ryggen og nakken med en kniv. Efter knivstikkeriet skubbede de hende ifølge sigtelsen ud gennem vinduet.
Da kvinden mandag aften ankom til sygehuset, var hun i livsfare. Men tirsdag formiddag var hendes tilstand stabil.
I lejligheden var også hendes toårige barn, som hun har sammen med sin tidligere samlever. Barnet blev mandag aften overgivet til de sociale myndigheder.
Tirsdagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre, så det er uvist, hvad de tre mænd har forklaret.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie