Sexdømt må ikke bruge sin computer
Foto: Per Hoyby
Per Hoyby
En sexforbryder, der er indespærret på institutionen Kofoedsminde i Rødby, må ikke længere sidde alene med en computer eller en mobiltelefon.
Retten i Nykøbing Falster har tirsdag fulgt anklagemyndighedens usædvanlige krav om at indskrænke den 49-årige mands frihed.
Kun under opsyn af personale må manden tænde pc'en eller have gang i mobiltelefonen.
Baggrunden for indgrebet er, at han i telefonen for eksempel har truet en 12-årig pige fra Hirtshals med at ville voldtage hende.
Desuden sendte han andre piger, herunder en på ni år, seksuelle og krænkende fotos.
På computeren lå der endvidere børneporno.
Et enigt nævningeting har oveni fundet den 49-årige skyldig i et voldsomt angreb på en pædagog på Kofoedsminde.
Han tog for eksempel kvælertag på pædagogen, bed ham i hænderne og prikkede ham i øjnene med sine fingre.
Den 49-årige har i en årrække været anbragt på institutionens afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap.
Serviceloven giver ikke de ansatte mulighed for at indskrænke de anbragtes muligheder for at bruge elektroniske kommunikationsmidler.
Men som led i en straffedom om anbringelse på institutionen er det muligt at udstede forbuddet, fastslår nævningetinget.
Den 49-årige har anket dommen til Østre Landsret.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie