Natten til fredag blev der affyret et enkelt skud med et gevær på Dannebrogsgade på Vesterbro i København.
Ingen kom til skade ved episoden, og politiet betegner det som et internt opgør i det såkaldte kioskmiljø.
- Omkring klokken kvart over et får vi en anmeldelse om, at der er afgivet et skud enten fra en pistol eller et gevær, siger den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi.
- Vi har konstateret efterfølgende, at det var et gevær, da der er fundet en afskudt jagtpatron og nogle hagl, tilføjer han.
Skudepisoden sker, efter at der er blevet hørt "råben og skrigen" fra en grupper personer på gaden, oplyser politiet.
Efterfølgende forsvinder tre biler fra stedet i forskellige retninger, og politiet finder det formodede offer for skuddet uskadt, da man ankommer til stedet.
- Vi har fat i en forurettet, som ganske lidt har ønsket at deltage i sagens opklaring, men han fortæller, at det var ham, der blev skudt efter, siger den centrale efterforskningsleder.
Politiet mener altså ikke, at episoden er banderelateret og betegner det blot som uoverensstemmelser mellem de to grupper.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie