Dorianne Nedergaard-Hansen på 29 og hendes forlovede Mogens Jensen på 32 år skulle giftes om 29 dage, men nu har nattens brand ændret planerne.
Deres hus, som ligger på Maribovej nr. 39 ved Hillested, brændte ned til grunden, fordi der gik ild i nabohuset nr. 41, der er bygget sammen med deres.
- Vores papirer, som vi skal bruge, når vi skal giftes, lå i huset, og der er stort set intet tilbage, siger Dorianne Nedergaard-Hansen dagen derpå.
Kun datterens gåvogn er forholdvis intakt.
- Vores datter Cassandra er tre år, og hendes hund Cassi på to år, som vi har haft, siden den var hvalp, døde i branden. Det bliver rigtig svært at forklare for hende, siger moren og tilføjer, at også deres kat og leguan måtte lade livet.
Familien lejer huset og har boet i ejendommen siden december sidste år. De var i Rødby hos Doriannes søster Bodil, da de blev ringet op lidt over otte. Altså en time efter branden gik i gang.
- Vi ville gerne have reddet vores dyr, men fik at vide, at de døde omkring fem minutter efter, at branden for alvor brød ud, fortæller Dorianne Nedergaard-Hansen.
Familien har indboforsikring, og ejeren af deres del af huset har også brandforsikring, fordi det var et hus med stråtag. I øjeblikket bor familien nu hos Bodil i Rødby.
Se billeder fra branden - KLIK HER.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie