Slipper muligvis med bøde

En polsk lastbil skabte i formiddag skræk på motorvejen fra Rødby Færge til Maribo

- Lastbilen kørte i høj fart i den forkerte retning; nordpå i det sydgående spor, fortæller vagtchef hos Sydsjælland og Lolland Falsters politi Søren Nielsen.

Politiet tager kontakt til Dansk Autohjælp, som holder ved afkørslen ved Lysemose, for at afvente at trække en lastbil op, som tidligere var kørt ud i rabatten og kørt fast.

Dansk Autohjælp, som arbejdede på motorvejen ved Holeby pressede lastbilen til at stoppe, men uden held.
- Efter politiets henvendelse kører vi vores store bjærgningsvogn ned på motorvejen og spærrer vejen med bjærgningsvognen, fortæller Anders Jalkiewicz. Spøgelseslastbilen kom blæsende i høj fart og havde ikke til sinde at stoppe, men vi får ham da ned i fart. men i stedet for at stoppe kørte han ind over græsrabatten og op på tilkørselsrampen og mod Nørreballe.
 
- Det var en meget ubehagelig oplevelse fortæller Anders Jalkiewicz, som ikke kan mindes han nogen sinde tidligere har hørt om lignende tilfælde.
- Han blinkede bare med lygterne ad os, som vi bare skulle forsvinde.
- Jeg er rystet, siger den ellers garvede redningsmand.
 
Vagtchef Søren Nielsen kan fortælle, at den polske chauffør ved anholdelsen på Vestre Landevej var meget beruset. 
 
Efter overvejelser hos politiets jurister, vælger man dog ikke at sigte manden efter en ny og skærpet lovgivningen, men derimod for spirituskørsel samt en række andre færdselsforhold. Det betyder for chaufføren, at han risikerer en bøde og frakendelse af kørerkortet.
 
Ifølge vagtchef Søren Nielsen bliver den polske chauffør løsladt efter politiets afhøring, hvor han får en tilkendegivelse om, at han skal møde i retten, og han skal også stille en sikkerhed på 10.000 kroner.
Foto: Foto©Jan Knudsen

Den berusede, polske lastbilchauffør, der mandag formiddag kørte i den forkerte retning på Sydmotorvejen, risikerer højst en bøde og frakendelse af kørekortet i Danmark.

Offentliggjort Sidst opdateret