Sloges om ur

To mænd på henholdvis 64 og 47 år kom fredag middag op at toppes om et ur, som den ene hævdede, den anden havde stjålet fra ham.

De to mænd befandt sig på en adresse på Engestoftevej i Sakskøbing, da skænderiet udviklede sig til håndgemæng, som endte med at den ene måtte en tur på skadestuen med en brækket ankel.

Efter episoden valgte begge parter, der er fra lokalområdet, at anmelde hinanden for vold.

Ifølge vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Søren Østervig er det endnu uvist, præcis hvad der er foregået, og hvem der har skubbet hvem. Han understreger desuden, at der intet alvoligt i epsioden er.

Foto: Arkivfoto

En mand måtte en tur på skadestuen med en brækket fod, efter han var op at toppes med en anden på grund af et ur.

Offentliggjort Sidst opdateret