Soldaters fagforening vil have ulovligheder frem i lyset
Hvis danske soldater har brudt konventionerne, så skal de også straffes, siger formand i sag om 23 irakere.
Domstolene skal se på, om danske soldater kan drages til ansvar for at have set passivt til, da 23 irakere for 12 år siden blev mishandlet af sikkerhedsstyrker i Irak.
Og sådan skal det være, siger formanden for Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel.
- Vi har den holdning, at hvis der er gjort noget ulovligt, så skal man straffes for det. Vi kan ikke holde til, at vi ikke overholder de konventioner, der gælder. Er der sket noget ulovligt, skal det frem i lyset, siger formand Jesper K. Hansen.
Forsvarsministeriet havde sagt, at sagen var forældet. Men Østre Landsret afgjorde 22. august, at det ikke var tilfældet.
Mandag besluttede ministeriet så, at man ikke ville kære den afgørelse. Dermed kan domstolen tage stilling til sagen.
- Vi arbejder under de demokratiske rammer, der er sat. Det er vi sådan set glade for. Det kan være, at politikere diskuterer, om rammerne også er nutidige, i den måde vi fører krig. Det kan man betvivle. Men der ligger nogle rammer. De skal overholdes, siger Hansen.
Irakerne har stævnet ministeriet med et krav om godtgørelse på 60.001 kroner.
I 2004 anholdt og overdrog danske soldater 23 irakere til lokale sikkerhedsstyrker.
Otte år senere, i oktober 2012, stod tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard frem i Ekstra Bladet med videooptagelser fra episoden.
Optagelserne viser danske soldater, der ser passivt til, mens irakiske sikkerhedsstyrker slår og sparker civile irakere.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie