Dansk Flygtningehjælp får stor opbakning og støtte i Somalia, efter at de to nødhjælpsarbejdere, 60-årige Poul Hagen Thisted og hans 32-årige amerikanske kollega, Jessica Buchanan, blev bortført 25. oktober.
- Vi får at vide, at alle, vi er i kontakt med, arbejder på at hjælpe os og på at nå frem til kidnapperne med budskabet om, at det er aldeles uacceptabelt at kidnappe nødhjælpsarbejdere, siger Ann Mary Olsen, international chef i Dansk Flygtningehjælp.
Siden de to medarbejdere i Dansk Flygtningehjælps minerydningsafdeling blev bortført, har flygtningehjælpen og minerydningsafdelingen, Danish Demining Group, appelleret til ledere, repræsentanter for somaliske klaner, netværk og medier.
- Responsen har været overvældende, siger Ann Mary Olsen i en pressemeddelelse.
Dansk Flygtningehjælp oplever således i disse dage stor opbakning i det somaliske samfund fra både officielle og ledende personer og blandt civilbefolkningen.
Det har blandt andet givet sig udslag i større demonstrationer og fordømmelse af kidnapningen i det område, hvor den fandt sted.
- Vi er utroligt glade for den hjælp og de tilkendegivelser vi får fra det somaliske samfund. Vi håber, det betyder, at Poul og Jessica kan komme hurtigere fri og tilbage til deres familier, siger Ann Mary Olsen.
Hun gør opmærksom på, at Dansk Flygtningehjælp ikke forhandler med bortførerne.
Dansk Flygtningehjælp og minerydningsafdelingen Danish Deming Group hjælper op mod 450.000 mennesker på Afrikas Horn. I Galkayo i det centrale Somalia, hvor kidnapningen fandt sted, er arbejdet midlertidigt sat i bero.
Den bortførte danske nødhjælpsarbejder, Poul Hagen Thisted, og hans amerikanske kollega, Jessica Buchanan, er ved godt mod, og har det efter omstændighederne godt.
Det fortalte en kilde tæt på piraterne lørdag til hjemmesiden Somaliareport.com.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie