Specialgruppe kulegraver drabet på Emilie Meng
Politiet nedsætter nu en særlig efterforskningsgruppe i forsøget på at opklare sagen om drabet på Emilie Meng. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
En særlig gruppe af efterforskere endevender i øjeblikket 3,4 millioner oplysninger i Emilie Meng-sagen.
Politiet har samlet en gruppe af specialister for at komme tættere på en opklaring af drabet på 17-årige Emilie Meng i 2016.
Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for DR Nyheder.
- Vi har samlet en gruppe af meget erfarne efterforskere, efterforskningsledere og analytikere, som gennemgår det meget omfattende materiale, vi har, for at se på, om der er noget i vores store arbejde, vi har overset, siger Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
I gruppen er blandt andre drabsefterforskere fra andre politikredse, men også folk fra Rigspolitiet.
Til DR Nyheder fortæller Kim Kliver, at op til ti personer skal gennemgå de 3,4 millioner oplysninger, som politiet har liggende i sagen. Specialgruppen startede 28. august
Ekstra Bladet har talt med advokat Mai-Brit Storm Thygesen, som er bistandsadvokat for Meng-familien.
Ifølge hende mødtes familien før sommerferien med justitsminister Søren Pape Poulsen (K), skriver Ekstra Bladet.
Det møde førte til, at advokaten holdt et nyt møde med rigsadvokaten, rigspolitichefen og politidirektøren ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Og i forlængelse af det blev efterforskningsgruppen nedsat.
- Det finder jeg meget tilfredsstillende, at den øverste politiledelse har taget vores kritik alvorligt, siger Mai-Brit Storm Thygesen til Ekstra Bladet.
Emilie Meng blev sidst set en tidlig morgen i juli i 2016, da hun tog afsked med sine veninder på Korsør Station efter en bytur i Slagelse.
Først et halvt år senere blev liget af teenageren juleaftensdag fundet i en sø nær Borup på Midtsjælland.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie