Storebæltsbroen er lukket på grund af stormen Foto: POLFOTO/Per RasmussenPOLFOTO/Per Rasmussen
Storebæltsbroen er lukket, men ellers har stormen Egon foreløbig ikke givet de store problemer for trafikken.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Stormen Egon hærger lørdag eftermiddag landet, og betyder blandt andet at Storebæltsbroen er lukket for al biltrafik i hvert fald frem til midnat natten til søndag, oplyser selskabet bag broen, Sund og Bælt.
Der kører fortsat tog over Storebælt fredag, oplyser DSB.
Syd- og Sønderjyllands Politi melder om væltede træer og lygtepæle samt løse tagplader, og på Sønderjyske Motorvej væltede en lastbil med trailer i det nordgående spor ved afkørsel 70.
Men ingen personer er kommet noget til, og blæsten har ifølge politiet ikke givet de store udfordringer i trafikken.
Hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser vagtchefen, at man har meldinger om enkelte væltede træer og løse tagplader.
Annonce
- Desuden er der blæst nogle tagsten ned fra Jysks forretning på Holstebrovej i Skive og har ramt nogle biler, der holdt dér. Men vi har ingen meldinger om alvorlige ulykker, siger vagtchef Anders Olesen.
Her retter bekymringen sig mere mod mulige oversvømmelser i forbindelse med stormen.
I Limfjorden forventes vandstanden at nå op på mellem 1,5 og 2,0 meter over normal vandstand. Og den højeste vandstand forventes i den vestlige del af Limfjorden, hvor vandstanden kan komme op på mellem 170 og 200 centimeter fra søndag morgen.
Det kan betyde oversvømmelser i Skive, specielt i området øst for Fjordvej, herunder vejene Finlandsvej, Islandsvej, Englyst, Norgesvej og Liselund. Flere andre steder vil vandstanden også blive højere end normalt.
Hos Nordjyllands Politi fortæller vagtchefen, at nogle solceller er blæst af et hus i Hjørring, men at man ellers ikke har hørt om stormskader.
Fyns Politi melder, at stormen foreløbig ikke er så voldsom som ventet. Der er enkelte væltede træer, og i Assens er et stillads væltet, men det har ikke været nødvendigt at lukke Svendborgsundbroen.
Storebæltsbroen er lukket på grund af stormen Foto: POLFOTO/Per RasmussenPOLFOTO/Per Rasmussen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned