Sprængstoffer var ikke nok, men måske kan en varslet storm klare resten. Derfor er det endnu uafklaret, hvornår en gruppe evakuerede borgere i Assens kan vende hjem.
De blev sendt på hotel, da det tirsdag mislykkedes for bombeeksperter at vælte Nordic Sugars silo med dynamit.
Men DMI (Danmarks Meteorologisk Institut) har varslet en storm, der muligvis kan vælte siloerne.
- Det skal nu afklares, om stormen vurderes til at være så kraftig, at siloerne kan vælte, og hvis det er tilfældet, må beboerne vente lidt endnu med at flytte hjem, siger vagtchef Erik Halkjær ved Fyns Politi.
De vaklende siloer har fået myndighederne til at evakuere omkring 30 beboere i området, der altså foreløbigt er henvist til at bo på hotel.
- Hvis stormen ikke vurderes at kunne vælte siloerne, så kan de umiddelbart vende hjem, men først skal det afklares, om det er sikkert, siger Erik Halkjær.
Politiet har af sikkerhedshensyn afspærret et område omkring siloerne i Assens.
Politiet har også adresse i nærheden af den tidligere sukkersilo, men politistationen er ikke i fare, da siloen hælder den anden vej.
Det er til gengæld den helt nye multihal Arena Assens, der efter planen skal indvies med en koncert onsdag aften, men som også venter eksperternes vurdering af stormen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie