Man skulle tro, at lønningerne for ansatte i nøglestillinger hos virksomheder som Novo Nordisk, Top Danmark og Kemp & Lauritzen rakte til lidt mere end de basale fornødenheder. Alligevel har en række ansatte forsøgt at rage til sig.
Nyt køkken, nyt stereoanlæg og mobiltelefoner var blandt de goder, som de bedragerisigtede, der blev anholdt ved en politiaktion onsdag, svindlede sig til. Det fortæller politikommissær Henning Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.
Ifølge ham skal politiet nu i gang med et større efterforskningsarbejde, der går ud på at binde trådene sammen efter onsdagens fangst.
- I vores politikreds har vi foretaget tre anholdelser og 12 ransagninger. Seks af de berørte firmaer ligger her i kredsen, fortæller Henning Nielsen.
Det drejer sig blandt andet om Novo Nordisk, Top Danmark og Kemp & Lauritzen samt tre firmaer, der har bedt politiet om at holde deres navne hemmelige indtil videre.
- Der er i visse tilfælde tale om ansatte i lederstillinger, men generelt kan man sige, at det drejer sig om ansatte i nøglestillinger, fortæller Henning Nielsen.
Efterforskningen i sagen har stået på gennem længere tid. Men den er langt fra færdig, fortæller Henning Nielsen.
- Ved ransagningerne beslaglagde vi blandt andet computere og mobiltelefoner, som vi nu skal gennemgå. Og så skal vi have specificeret, hvad hver enkelt sigtet kan hænges op på, siger Henning Nielsen.
I samme sag er yderligere fem personer blevet sigtet i København og Nordsjælland. De har ifølge politiet begået bedrageri mod medicinalvirksomheden Lundbeck og Helsingør Hospital.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie