Tårs-ruten ramt af maskinskade

Foto: Færgen Spodsbjerg er mindre end rutens to normale færger. Den har tidligere været brugt som reservefærge. Arkivfoto: Mogens Warrer

Reservefærge på vej for at blive indsat lørdag efermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter stormen, som lammede trafikken i mange timer, har en maskinskade ramt sejladsen mellem Tårs og Spodsbjerg. Færgen Odin Sydfyen er i øjeblikket på vej til værft, og lørdag formiddag er syv afgange udgået. Pladsbestillingen har været suspenderet, og bilerne er overført i den rækkefølge de er ankommet.

Rederiet Færgen har rigget den tidligere reservefærge på ruten, M/F Spodsbjerg, og den er lige nu på vej fra Svendborg til Spodsbjerg for at blive indsat. Ifølge rederiet vil man forsøge at få reservefærgen i drift med afgangen klokken 13.15, men om det lykkes, er svært at sige. Færgen er ikke nået frem endnu.