Taxavognmand kan miste bil efter chaufførs kørsel
Siden de nye regler om såkaldt vanvidskørsel er der beslaglagt 510 køretøjer fra 31. marts og frem til slutningen af september. Det har Rigspolitiet tidligere oplyst. En stor andel tilhører andre end den, der har siddet ved rattet. De risikerer at få konfiskeret deres køretøj, selv om det var en anden, der har overtrådt færdselsloven. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dommer i Københavns Byret skal afgøre, om konfiskation af taxa er er i orden i sag om vanvidskørsel.
I tre år har en taxachauffør kørt uden fartbøder eller andre problemer, men nu er både han og hans arbejdsgiver i vanskeligheder i en færdselssag i København.
Chaufføren skal frakendes retten til at køre bil i tre år, og vognmanden skal af med bilen.
Sådan lyder kravet fra en anklager fredag i Københavns Byret, hvor en dommer skal tage stilling til virkningen af de nye regler om såkaldt vanvidskørsel.
Årsagen er en episode på Helsingørmotorvejen natten til 3. april. En betjent målte taxa'ens fart til mindst 121 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 60.
Dermed gjorde den erfarne chauffør, der er 39 år, sig skyldig i vanvidskørsel, mener senioranklager Lars Dinesen fra Københavns Politi.
Men vognmandens advokat protesterer imod også at blive ramt. Altså at bilen konfiskeres.
- Det har ikke været lovgivernes hensigt, at det skal have denne konsekvens, siger advokat Rune Pedersen.
Tværtimod havde Folketinget ifølge advokaten unge bøller og bandemedlemmer i tankerne, da de i foråret i forbindelse med en skærpelse af færdselsloven indførte en særlig regel:
Nemlig at en ejer skal miste sin bil, også selv om det er en anden, der har siddet ved rattet og kørt vildt, farligt og hasarderet.
Vognmanden og ejeren af den Mercedes tilmeldt Dantaxi, som ifølge politiet blev afsløret af et laserapparat en nat i april, havde ifølge advokaten ingen chancer for på at vide, at chaufføren kunne finde på at køre så meget for stærkt.
- Indgrebet er uforholdsmæssigt indgribende, mener Rune Pedersen.
Forskellige forseelser udgør vanvidskørsel ifølge loven. For eksempel hvis man overskrider hastighedsgrænsen med mere end 100 procent ved kørsel over 100 kilometer i timen.
Chaufføren nægter sig skyldig. Han fortæller, at han fik et chok, da han blev stoppet den nat i april. På stedet mistede han kørekortet, og nøglerne til bilen måtte han også af med.
En færdselsbetjent er dog sikker i sin sag. Han tog ikke fejl af taxaen og en anden bil.
- Det er helt sikkert ham, siger politiassistenten.
Dommen afsiges fredag i næste uge.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie