Afsløringen af konkrete planer om et terrorangreb og anholdelsen af to terrormistænkte i USA er en markant ændring af truslen imod Danmark. Det vurderer den tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen.
Hvor en række af de senere års terrorsager på dansk grund har handlet om herboende personer, som blev mistænkt for at planlægge aktioner, så er der her tale om udlændinge med konkrete planer, som de angiveligt var i færd med at udføre.
- Sagen her afviger på flere måder. For det første er der et konkret mål, det har der ikke været i de andre sager, og det er afgørende. For det andet er det ikke såkaldte "homegrown" terrorister, men udefra kommende som er styret fra al-Qaeda i Pakistan. Det er et egentligt paradigmeskift. Det er ikke længere uafhængige enheder uden ledelse, men styret derudefra, siger han.
På den baggrund opfatter han situationen og truslen imod Danmark som skærpet.
- Man må sige, at situationen er alvorligt skærpet. Det er nemmere for efterretningstjenesterne at overvåge potentielle terrorister på dansk grund. Men her er man totalt afhængig af andre efterretningstjenesters øjne og ører, siger han.
Samtidig understreger han dog også, at samarbejdet med de andre efterretningstjenester virker.
- Der er ikke sket terroranslag siden angrebet i London den 7. juli 2005. Det er svært at være terrorist i det vestlige rum, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie