En tidligere politimand blev onsdag fængslet i tre uger ved Retten i Næstved.
Han er sigtet for at bruge internettet til at komme i kontakt med drenge under 15 år, som han efterfølgende skulle have forulempet seksuelt.
Manden valgte ikke at kære fængslingen.
- Det er en 56-årig mand, som er bosiddende i Vordingborg, som vi sigter for anden kønslig omgang end samleje med børn under 15 år, siger vicepolitiinspektør Niels Denny Sørensen til Ritzau.
Ifølge ham er manden sigtet for fem forhold. Alle vedrører unge teenagedrenge, som har været under 15 år på gerningstidspunktet.
Ifølge avisen Sjællandske skabte manden kontakt til drengene gennem computerspillet Call of Duty. Gradvist opbyggede han et tillidsforhold til dem og begyndte at tale med dem over Skype, Facebook og Messenger.
Senere skulle han så have forsynet drengene med hash, penge og spiritus. Leveringen foregik blandt andet fra mandens bil og campingvogn. Til gengæld krævede han ifølge avisen seksuelle modydelser af drengene.
Det var en lærer på drengenes skole, der fik mistanke om, at noget var galt. Flere af dem brød derefter sammen og fortalte, hvad de havde oplevet.
- Vi har ikke i dag fået yderligere henvendelser end de fem, men der kan sagtens komme mere frem under efterforskningen, siger Niels Denny Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie