Tiltalt journalist: Vanvidskørsel kom bag på mig
Journalisten og fotografen fra TV 2 Østjylland, der er tiltalt for at have opfordret en bilist til at overtræde færdselsloven, nægter sig skyldige og afviser, at de på nogen måde skulle have tilskyndet en ung mand til at køre "råddent" i forbindelse med et tv-indslag i starten af oktober 2012.
- Jeg hørte nogle voldsomme lyde oppe fra krydset og kunne se, at der skete noget lidt vildt. Først dér blev jeg opmærksom på kørslen, forklarer den 42-årige journalist bag indslaget onsdag i Retten i Aarhus.
Her ser man en ung mand i en BMW holde i højresvingsbanen for rødt lys, bakke tilbage og køre venstre om et helleanlæg og over, inden lyset skifter til grønt. Da manden svinger til venstre i krydset, mister han herredømmet over bilen.
Opfordres der til at køre vildt eller råddent? spørger anklager Morten Holm.
- Nej, overhovedet ikke, siger journalisten og understreger, at der heller ikke blev sagt noget til bilisten, som kunne misforstås.
Anklagemyndigheden vil desuden vide, om det ikke gav bekymring, at man filmer ham lige efter et interview, hvor han har fortalt, at han tit kører over for rødt.
- Nej. Det var slet ikke inde i mit hoved. Den tanke faldt mig ikke ind, og det kom meget bag på mig, fortæller journalisten.
Samme toner lyder fra fotografen, der fangede den "rådne" kørsel.
- Jeg havde faktisk slukket for kameraet, men så opdagede jeg, at baklyset på bilen var tændt, og så tog jeg kameraet op igen og filmede det, forklarer fotografen.
Ud over journalisten og fotografen er også TV 2 Østjylland som virksomhed tiltalt i sagen og risikerer bødestraf.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie