Tiltalte er uenige om brande

Foto: Claus Hansen

De to mænd, der er tiltalt i den store sag om halmbrande på Lolland-Falster sidste år, er ikke enige om ansvaret for brandene.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den ene anklagede, en 30-årig mand, nægtede mandag i retten, at have noget at gøre med fire brande, da sagen mod ham og en 23-årig mandag fortsatte ved et nævningeting i Retten i Nykøbing.

Den 23-årige sagde i et retsmøde forleden, at de begge to var med til to halmbrande 26. juni i Kettinge og Holeby samt en brand 1. juli lige udenfor Nakskov.

Men sådan hænger det ifølge den 30-årige slet ikke sammen. Han fortalte i retten, at han ventede i bilen, men den 23-årige var ude af bilen. Og den 30-årige fortalte i retten, at han ikke ved hvad kammeraten lavede i de minutter, han var ude af bilen.
Samme forklaring blev givet, da der blev spurgt om en halmbrand på Vestlolland.

Generelt nægter de to mænd, at have noget med de brande at gøre sidste år, hvor skaderne var størst.

Der blev også i mandagens retsmøde løftet en lille flig af afsløringen af, hvor maskiner, værktøj og så videre fra de mange tyverier de to er anklaget for, er blevet af.


Læs mere om retssagen i tirsdagens Folketidende og de to anklagedes fortælling om de aftagere, som de mente var klar til at modtage nogle af de mange tyvekoster fra tyverier, som de to også er anklaget for. I alt er de anklaget for at stjæle maskiner, værktøj med mere for over to millioner og for ildspåsættelser med skader for over 30 millioner.