To anholdt for grov voldtægt på p-plads
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
OPDATERET: To unge mænd anholdt og sigtet for at have voldtaget en 17-årige kvinde i Nakskov.
To unge mænd på 18 og 19 år er blevet anholdt og sigtet for, hvad politiet betegner som en grov voldtægt af en 17-årig kvinde på en parkeringsplads i det centrale Nakskov.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en kortfattet pressemeddelelse. Historien melder ikke noget om, hvornår voldtægten skal have fundet sted, men den blev anmeldt natten til lørdag.
Allerede samme nat blev en 18-årig mand anholdt og sigtet for voldtægten, og han blev lørdag fremstillet i et lukket grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i 14 dage.
I forlængelse af anmeldelsen blev også en 19-årig mand anholdt, men han stak af fra politiet, fremgår det af pressemeddelelsen, som ikke kommer nærmere ind på omstændighederne. Den 19-årige meldte sig dog selv til politiet tirsdag eftermiddag, hvorefter han blev anholdt igen.
Han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing senere i dag, onsdag, med krav om varetægtsfængsling.
Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fortæller til Ritzau, at de to sigtede begge nægter sig skyldige, og at de to mænd og kvinde ikke umiddelbart kender hinanden.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad der i øvrigt er gået forud for voldtægten.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie