Efter et bankrøveri i København mandag eftermiddag flygtede to maskerede mænd på en knallert.
Røveriet mod Danske Banks filial på Frederikssundsvej 196 skete cirka klokken 15.40.
Udbyttet, som de to kørte væk med, er ikke gjort op, lyder det fra Københavns Politi.
Mændene optrådte aggressivt og truede personalet med en kniv.
I hvert fald den ene har et sydlandsk udseende, fortæller politiet, men der er nogen usikkerhed om signalementerne.
Ifølge de første meldinger er gerningsmændene drenge eller yngre mænd.
Den ene var blandt andet iført en sort og rød sportsjakke, mens den anden havde en hvid hættetrøje med sort mønster på.
Politiet forsøger at få fat i vidner og er interesseret i at få oplysninger fra folk, der har set de to mænd.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned