To biler kører frontalt sammen - tre personer kvæstet
To voksne og et barn på 12 år er bragt til hospitalet efter en trafikulykke nær Store Binderup. Foto: Scanpix/Nikolai Linares/arkiv
Scanpix/Nikolai Linares/arkiv
To voksne og et barn er bragt til hospitalet efter et trafikuheld søndag morgen i det nordlige Jylland.
To biler er tidligt søndag kørt frontalt sammen på Viborgvej ved Store Binderup nær Aars. To voksne og et barn på 12 år er bragt til hospitalet.
Det oplyser vagtchef Michael Elkjær ved Nordjyllands Politi.
Anmeldelsen om uheldet kom klokken 06.45. Den ene bil blev ført af en 42-årig kvinde fra Aalestrup. Med sig havde hun sin datter og søn på 12 og 9 år.
Den anden bil blev ført af en 26-årig mand fra Viborg, der havde en to år yngre mandlig passager med. Denne passager samt den kvindelige fører af den førstnævnte bil blev hårdt kvæstet ved ulykken.
Ifølge politiet kørte den kvindelige bilist mod nord og skulle dreje til venstre ad Svoldrupvej, da hun blev ramt af den modkørende bil.
Viborgvej har søndag formiddag været delvist spærret i to timer, mens ulykkesstedet er blevet undersøgt nærmere.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie