To danske statsborgere er blevet kvæstet i en busulykke i Egypten, oplyser Udenrigsministeriet.
Ulykken kostede otte mennesker livet og kvæstede 22, skriver det egyptiske nyhedsbureau Mena.
Danskerne var passagerer i bussen, der forulykkede på vej fra den egyptiske hovedstad Kairo til feriebyen Hurghada. Ulykken skete fredag aften.
- Jeg kan bekræfte, at to danskere er kommet til skade i en busulykke. Jeg kan ikke sige noget om, hvor alvorligt de er kommet til skade, siger vagthavende i Udenrigsministeriets borgerservice.
Ifølge Mena er tre af de dræbte russiske turister, og man forsøger fortsat at identificere de fem øvrige døde.
Alle de kvæstede, heriblandt chaufføren og en turguide, er med helikopter overført fra hospitalet i Hurghada til et hospital i Kairo efter ordre fra sundhedsminister Hatem el-Gabali, oplyser nyhedsbureauet AFP.
Dårlige veje og hensynsløs kørsel er ofte skyld i trafikulykker i Egypten.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie